Hvornår er du søgemaskineoptimeringsekspert
Martin Østergaard og jeg var til grillaften for søgemaskineeksperter i aftes. Det var rigtig hyggeligt og vejret var med os. Vi fik debatteret mange forskellige emner igennem, hvor de klassiske eksempler, som Black Hat SEO kontra Traditionel SEO og de små ting ved søgemaskineoptimering bl.a. dukkede op. Men vi tog også et emne op, som hvornår man er søgemaskineoptimeringsekspert?
Søgemaskineoptimering er efter min mening at lave en strategi til søgemaskinerne, for at optimere på salg og besøgende. Det kan f.eks. sagtens være en kunde ønsker dominans i søgemaskinerne og dét er der flere måder at gøre på - og det er alt sammen afhængigt af kundens budget, ressourcer og system… Men mange af de nye søgemaskineoptimeringseksperter, der dukker op kalder sig dét fordi de kan finde ud af at optimere en hjemmeside til at ligge godt i søgemaskinerne (eller ihvertfald lidt kode, tekst og title) - det er efter min mening også søgemaskineoptimering (og en vigtig del af det endda). Men er du ekspert fordi du kan det, som de fleste webbureauer gør af sig selv idag? Er du ekspert fordi du besidder meget gængs viden? Det synes jeg ikke! Lad os se på ordet ekspert:
En ekspert er (efter min mening) en fagmand, der har god erfaring indenfor området og forsker meget på det fag denne er ekspert indenfor - det er én der prøver sig frem for at finde en logisk måde at betragte hele faget på (jeg går meget op i logik - det er min person, så sådan betragter jeg mange emner :) ). JEG synes derfor, at en søgemaskineoptimeringsekspert er én der har meget erfaring og bevæger sig ud over dét, nogle webbureauer laver i forbindelse med opbygning af et website. Jeg mener, du er ekspert, hvis du kan se ud over det traditionelle og kan lægge strategier og åbne dig op for de mange metoder der findes og lægge en overordnet strategi, hvor du bruger flere metoder på et projekt, for at sikre kunden total markedsdominans i søgemaskinerne… Hvad mener du?
© 2008 Fuursted Holding ApS -