Marcel Fuursted

SEO, entrepreneurship & Internet Marketing

SEO, entrepreneurship & Internet Marketing by Marcel Fuursted

Etisk SEO eller ærlig SEO

Arbejder du efter etisk eller ærlig SEO? Er der forskel på etik og ærlighed i SEO-branchen? Hvor ofte må du flytte dig uden, at omverdenen skal miste respekt for dig?

Jeg taler ret ofte med journalister, som skal have min holdning til forskellige ting indenfor Internet Marketing-branchen. For nyligt var det en flink journalist, som havde spørgsmål til Cloaking System, som jeg desværre ikke kunne udtale mig ret meget om, da firmaet er blevet budt på af et større amerikansk firma - og alt her skal være tys tys desværre. Lidt sørgeligt, da jeg er mere eller mindre utålmodigt anlagt :-).

I forbindelse med interviewet kom vi til at tale om ærlig og etisk SEO. Det er nemlig sådan, at ikke ret mange forstår, hvorfor vi “pralede” med, at vi cloakede. Det er ganske enkelt. For bare et år siden var branchen delt op i to kategorier, hvor den ene blev mere latterliggjort end den anden.

  • ULTRA White Hat SEO’s: Dem som mener, det er uetisk at arbejde udenfor Googles retningslinjer. De mener KUN du kan arbejde indordne dig efter Googles retningslinjer ellers er du helt ved siden af og fatter ingenting. Deres verden er meget sort/hvid og de bliver ofte til grin i diverse fora, fordi de er så snæversynet, som de er. Hovedargumentet er oftest: “Google er et medie, som mange andre - hvorfor skulle det medie ikke være manipuleret?”
  • De SEO’er der kan det hele: Så findes der dem, som kategoriseres af ovennævnte gruppe, som Black Hats. Men faktisk er Black Hats, dem som kan det hele og som kan bruge det i den gode sags tjeneste - at skaffe besøgende. De ønsker ikke at skade nogle, men at skaffe en helvedes masse besøgende.

De, som hører/hørte i sidstnævnte kategori, var ikke ræd for at prale af, at de kunne det hele. Nogle skrev blogindlæg om, at etisk søgemaskineoptimering var noget vrøvl, andre skrev blogindlæg om at de kan “snyde” og meget mere og der var selv nogle som søgte om at blive forhandlere af Cloaking System. Alle kunne det hele… Efter “medie-stormen”, i forbindelse med Cloaking System, pakkede de sig sammen og vendte sig til at være én af dem, som de før gjorde grin af. Deres blog- og forumindlæg ligger i øvrigt stadig derude på nettet ;-).

Det fik mig så til at tænke på: Er der ikke ret mange ærlige SEO’er derude mere? BMW blev smidt ud af søgemaskinerne, fordi der blev cloaket på deres domæne og de ikke fik at vide, hvad der foregik. For lidt over to år siden var tæt på 2.500 webshops ved at blive smidt ud af Google, fordi de brugte doorway pages fra samme leverandør. Kunderne anede ikke, hvad der foregik fordi de ikke fik nok at vide (hvilket til dels skyldes, at de ikke søgte nok information). Vi stod frem og fortalte ærligt, hvad vi gjorde i en branche, hvor folk desværre ikke altid er ærlige… Det resulterede så i, at dem som før gav udtryk for, at de gør og kan det hele pludselig hoppede på ULTRA White Hat SEO-vognen…

Det er okay, at vi får skilt fårene fra bukkene - jeg synes bare det er ærgerligt, at de bliver ved med at fremstille sig selv som søgemaskineeksperter, når nettet viser noget andet end det de prædiker så højt og flot om i dag…

Er det meningen at branchen skal være så uigennemsigtig for kunderne? SKAL man godt nok tryne hinanden i branchen og lyve sig frem? Jeg bliver i hvertfald ved med at være ærlig :)

3 comments for “Etisk SEO eller ærlig SEO”
  1. Aske siger:

    Hey Marcel, spændende indlæg :)
    Har bemærket, at jeg ved google-søgninger på SEOemner som oftest ender på blogs / fora, der prædiker white hat - Derfor kunne det jo tyde på, at de har fat i den lange ende? :wink:

  2. Marcel Fuursted siger:

    Hej, Aske

    Jeg er helt enig i at du ofte finder White Hat sider - men indlægget handler om etisk og uærlig SEO og ikke white hat eller black hat SEO. Det er ikke det samme :-)

  3. nan siger:

    Hej Marcel. :smile:
    Det var et godt indlæg, og jeg vil give dig ret i, at der var mange rygklapper før stormen, og at de nu allesammen er blevet til kyllinger :twisted: . Men giv ikke op.. SEO er ikke sort/hvid men har grå soner

Write your comment for this.