Marcel Fuursted

SEO, entrepreneurship & Internet Marketing

SEO, entrepreneurship & Internet Marketing by Marcel Fuursted

Brevkasse: ScanNet’s SEO-modul - godt eller skidt

Hej, Marcel
Du har ofte deltaget i debatter om ScanNets SEO-modul. Men umiddelbart kan jeg ikke finde ud af om du synes om det eller ej. Så hvad bliver det?
Mange gange tak fra Jan P

Hej, Jan…
Jeg gætter på, du mener debatterne på Iværksætterforummet Amino? Jeg har ofte deltaget i debatterne dér ihvertfald, og min holdning til det er faktisk slet ikke så svær at have med at gøre. Først og fremmest vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at der er to SEO-moduler hos ScanNet - et SEO-modul til ScanNet’s webshop og et SEO-modul, som er et mini-CMS. Jeg starter med mini-CMS’et:


Jeg har haft et problem med det, og er også blevet bekræftet i, at det har skabt problemer hos en kunde (af mange årsager nævner jeg hverken kunden eller SEO-udbyderen med mindre kunden vælger at stå frem). Den korte historie: kunden fik SEO-modulet bygget op på et subdomæne, og det subdomæne blev banned af Google efter lidt tid. Hvorfor det blev det, skal jeg ikke kunne sige, da jeg ikke sidder på Mountain View - men jeg kan komme med min vurdering af modulet. Modulet blev bygget op så det lignede doorway pages enormt meget. Tekster der er superoptimeret - men ikke ret pæne. Et design, som tydeligt var bygget efter et ret så simpelt template, hvilket kundens side bestemt ikke er. Og skjulte/ikke-tydelige links fra branddomænet til SEO-modulets sider.

Det er pt. det eneste eksempel, jeg har hørt, hvor en kundes side er smidt ud af Google på baggrund af modulet - heldigvist var det sat op på et subdomæne, så det kun var dette der blev straffet… Men det betyder til gengæld også, at det var strike one - altså ikke så mange chancer tilbage i Google for branddomænet  :smile: . Teksterne, som ofte ligner keyword stuffing, sammen med et template-design, som ikke hjalp synderligt meget på situationen var efter min mening årsagen - hvis linket var det skadelige var brandomænet nok smidt helt ud. Det er sådan set også det eneste problem, jeg har haft med det. Hvis designet ligner resten af sitet og hvis links til modulet kunne indgå mere naturligt i navigationen, så synes jeg, det er et fantastisk værktøj. Dets interne linkstruktur er fantastisk og meget lig OpenSource blogging-værktøjet Wordpress’ interne linkstruktur. I bund og grund er det ScanNet’s SEO-modul jo “bare” et CMS.

SEO-modulet til ScanNet’s webshop HAR tidligere været et meget dårligt cloak. Dvs. du kunne oprette title og description, som så automatisk genererede en helt ny side - denne side ville være at finde i søgemaskinerne, som så lavede et redirect til produktsiden i webshoppen. I bund og grund var det nogenlunde samme metode DanDomain brugte i den gamle Webshop, som derefter blev tilrettet og gjort meget SEO-venlig af selveste Mikkel deMib og undertegnede  :wink: . Anyways (enough with the brag) - det gør ScanNets SEO-modul altså ikke mere. Idag kommer title og description ind under det relevante produkt - så der er ingen hokus pokus dér, udover, at det bestemt kan anbefales, hvis du bruger en ScanNet webshop.

Så diskussionerne om ScanNet’s SEO-modul er der blevet lyttet til, fra ScanNet’s side  :smile: . Det virker idag upåklageligt, og kan være ligeså skadeligt for dit site, som dit eksisterende webdesign og tekstforfatning. Fik du den? Vi prøver igen: med ovenstående case for den anonyme kunde, kan vi se, at det er vigtigt med et probert webdesign og en fornuftig tekstforfatning. Det er uanset om det er på et SEO-modul eller et brand-website. Så få du hellere nogle professionelle til det vigtige arbejde, ligesom du gør med din bil!

Write your comment for this.